Skjold Kirkevej 20B, 7130 Juelsminde, Tlf.: 75 68 24 29
Med dagplejen
 

Dagplejen er altid velkommen til at besøge os - de ringer og aftaler besøg med os. Det sker for at skabe tryghed for de børn, der på sigt skal starte i Idrætsbørnehaven Skjold - lige op til barnets børnehavestart er det muligt at komme på hyppigere besøg. Ligeledes kan de komme og besøge det barn, der lige er startet fra den pågældende dagplejer. Det er rart at få besøg af sin dagpleje og sine venner.
Vi får besøg af dagplejere fra Bisholt/Glud/Snaptun området.

For nogle dagplejere er det ikke muligt at besøge os i perioder, da de også skaber tryghed for de børn, der lige er startet hos dem. Derudover kan der være en begrænsning i forhold til kørsel i egne biler.

Hver 2. fredag benytter dagplejen vores gymnastiksal. Hvis vi har mulighed for det, tager vi en lille gruppe børn fra Microstuen med over i gymnastiksalen sammen med en voksen fra børnehaven.

Dagplejen har også brugt vores gymnastiksal, når de holder motorikdage.

Sidst opdateret 30. juni 2015
Skjold Kirkevej 20B, 7130 Juelsminde, Tlf.: 75 68 24 29